Freja Jørgensen har gennem hele sit liv lidt af angst. Hun oplevede udfordringer både i skolen og derhjemme. Først i en alder af 22 år blev hun diagnosticeret med ADHD. I følge ekspert er hendes fortælling langt fra enestående.
Skrevet af Astrid Karen Lyngholm
På læreruddannelsen i Aarhus er der i klasselokalerne høje glasvægge. Freja Jørgensen kan se alt, der sker ude på gangen. Ofte gør det, at det er svært at følge med i undervisningen. Hun kan godt forstå, hvad der bliver sagt, men det bliver hurtigt glemt igen. Opmærksomheden bliver nemt fanget af noget andet. Når hun kigger rundt i lokalet, sidder hendes klassekammerater koncentreret og lytter til underviseren. Hvis der sker noget på den anden side af glasvæggen, kan de stadig godt følge med. Det kan hun ikke.
I Freja Jørgensen opvækst kæmpede hun med psykiske udfordringer som klaustrofobi, koncentrationsbesvær og ængstelige tanker. Det påvirkede hendes skolegang, trivsel og selvværd. Fagfolk mente, at hendes psykiske udfordringer bundede i generaliseret angst. Men i februar 2024 blev hun i en alder af 22 år udredt for ADHD. Diagnosen gav hende en bedre forståelse af sig selv og en måde at håndtere udfordringer på.
“Det er en klassisk historie”
Ifølge ADHD-foreningens hjemmeside diagnosticeres drenge i gennemsnit med ADHD som 8-årige, hvorimod piger i gennemsnit diagnosticeres med ADHD som 17-årige. Den senere diagnosticering gør, at kvinderne senere får den rette hjælp til deres udfordringer.
I følge Charlotte Jokumsen som er privatpraktiserende psykiater med speciale i ADHD og ADD hos kvinder, har cirka lige mange piger og drenge ADHD. Den senere diagnosticering af ADHD hos piger er derfor et problem. Det er nemlig vigtigt for den enkelte kvindes liv og selvforståelse at få den rette diagnose så tidligt som muligt, så der samtidig kan ydes den rette hjælp.
“Man har hele sit liv fået at vide, at man er forkert. Du snakker for meget, kom nu i gang i ordentlig tid, hvorfor kommer du altid for sent? Kvinder med ADHD er ofte på overarbejde for at kunne passe ind”
I følge Charlotte Jokumsen er Freja Jørgensens historie langt fra enestående. I Charlotte Jokumsens klinik i Silkeborg har hun mødt mange piger og kvinder, der er kommet ind med symptomer på angst. Symptomer, der kan overskygge en ADHD-diagnose.
Tal fra ADHD-foreningens hjemmeside viser, at 26% af kvinder med ADHD har angst.
“Det er en klassisk historie. Jeg møder mange kvinder, der i årevis har oplevet angstsymptomer, såsom hjertebanken og angst i sociale sammenhænge” fortæller Charlotte Jokumsen.
Mange piger og kvinder oplever, at de ikke er blevet hjulpet i bund med deres angst. For hvis der i virkeligheden er en underliggende ADHD-diagnose, så kommer man ikke i mål med behandlingen.
Hvad er ADHD, og hvordan adskilliger symptomerne sig hos piger og drenge?
“Hvorfor skal jeg altid være til besvær?”
Da Freja Jørgensen gik i 3. klasse, var hun med skolen på tur til Kattegatcenteret. Hendes forældre vidste, at hun ofte oplevede angst. For at skabe en tryghed og livline meldte hendes far sig til at tage med på turen. Som en del af dagens program skulle klassen ind i et rum for at se en blæksprutte parteres. Men for at komme dertil skulle de først gennem en lang, mørk gang. Selvom Freja Jørgensen den dag var glad og smilende, så aktiverede den lange gang hendes angst. Der var ingen vinduer at ane. Ingen ende at få øje på. En følelse af at gangen holdt hende fanget og fastlåst. Hun oplevede en overvældende følelse af klaustrofobi. Alle panikfølelserne strømmede ind over hende. Angsten blev en reaktion på følelsen af kontroltab og manglende overblik.
“Jeg skal ud. Jeg kan ikke være her”
Hun måtte ud gennem et af centerets nødudgange, så hun i stedet kunne komme ind en anden vej. Bagefter brusede alle tankerne ind over hende. Panikken blev erstattet af en usikkerhed og skam.
“Hvorfor er det kun mig, der har det sådan her. Hvorfor skal jeg altid være til besvær?”
Når hun tænker tilbage på hendes folkeskoletid melder der sig en følelse af ikke helt at passe ind.
“Jeg kan godt huske, at jeg altid følte mig bagefter. Der var altid et eller andet med mig dengang i folkeskolen”
Selvom hun både har klaret sig gennem folkeskole og gymnasie, har det ikke været uden hårde oplevelser på vejen. Særligt en episode husker hun.
“En pige fra min gymnasieklasse beskrev mig engang som “lige ved og næsten” typen. For jeg var der altid næsten, men så alligevel ikke. Jeg kom jo aldrig helt i mål med noget”
Koncentrationsbesvær gjorde det ofte svært for hende at færdiggøre projekter, få lavet afleveringer og følge med i undervisningen.
“Jeg har altid set mig selv som en, der har været doven”
Den rette hjælp og støtte er vigtig
Charlotte Jokumsen oplever, at kvinders symptomer på ADHD ofte er koncentrationsbesvær, hvor de har tendens til at zone ud. Det gør, at piger oftere går under radaren hos lærerne. For de hænger nødvendigvis ikke oppe i gardinerne eller larmer.
“Pigerne lider ofte mere i stilhed. De laver ikke en masse ravage eller svarer læreren igen. Men når de så kommer hjem, er de fuldstændig kvæstede”
Mange oplever, at deres symptomer kan gå ud over deres nære relationer. I følge Charlotte Jokumsen kan kvinder med ADHD-symptomer opleve store udsving i deres humør og føle en enorm vrede, som ofte kan misforstås.
“I samfundet er man mere tilbøjelig til at kalde piger ængstelige og hysteriske i forhold til drenge”
Det kan være enormt frustrerende for den enkelte, hvis hverken omverdenen eller en selv kender til den underliggende ADHD-diagnose.
Charlotte Jokumsens observationer står ikke alene. Julie Holmgaard Thomsen er facilitator for ADHD Nord’s samtalegruppe for voksne kvinder med ADHD/ADD. Gruppens formål er at skabe et rum for ligesindede kvinder til at dele deres udfordringer og oplevelser med hinanden. Gennem denne gruppe har Julie Holmgaard Thomsen mødt mange kvinder, der først i deres voksne alder er blevet diagnosticeret med ADHD.
“Mange har følt skam, sorg og lavt selvværd. ADHD-diagnosen har været med til at fjerne disse følelser og give en bedre forståelse af dem selv”
Som facilitator i samtalegruppen for voksne kvinder med ADHD arbejder Julie Holmgaard Thomsen på at gøre kvinderne klogere på deres diagnose. Så de bedre kan forstå deres problemstillinger og finde en måde at tackle dem på i hverdagen.
“Jeg oplever, at en dybere viden om ADHD giver mange kvinder en større forståelse af deres udfordringer og dermed et bedre fundament at håndtere det ud fra”
Skammen forsvandt
Da Freja Jørgensen flyttede hjemmefra, var det svært at opretholde en hverdag. Hun lå på sofaen og kunne ikke noget. Det var følelsen af udbrændthed. Tankerne rumsterede og pegede i alle retninger. Hun ville rejse, starte uddannelse, flytte til Aarhus, blive i Horsens. På sofaen følte hun et mørke, der var svært at komme ud af.
Hun valgte at starte på lærerstudiet i Aarhus. Her var der en masse bøger, der skulle læses. Det var svært for Freja Jørgensen at komme gennem en hel bog, så i stedet læste hun på bøgernes bagside og googlede lidt om dem. Gennem hendes folkeskoletid læste hun heller ikke bøger. For hendes koncentration rakte ikke til det.
Men efter hun blev diagnosticeret med ADHD og startede på medicin blev hendes koncentration bedre.
“Jeg læste en bog på tre dage, hvilket jeg slet ikke kunne forstå, det har jeg jo aldrig kunne”
Også Freja Jørgensens selvforståelse voksede efter udredelsen. Da hun var teenager, var hun til tider ret risikovillig. Hun havde et godt forhold til sine forældre. Alligevel kunne hun godt finde på at snige sig ud af sit værelse om natten.
“Det har jeg altid skammet mig over. Jeg kunne ikke lide den person, jeg var. Men gennem min diagnose har jeg fundet ud af, at det er helt normalt for en kvinde med ADHD at have svært ved at konsekvensberegne i teenageårene”
Med diagnosen var der nogle brikker, der faldt på plads, og nogle udfordringer der blev lettere. Da Freja Jørgensen først fik at vide, at hun havde ADHD, var det en følelse af bekræftelse. For mistanken havde luret i baghovedet.
“Jeg blev glad og meget lettet. Jeg håbede også lidt, at jeg havde det, for hvis ikke, hvad skulle der så blive af mig?”
Selvom det i dag blot er 3 måneder siden, at hun blev udredt for ADHD, har diagnosen allerede givet hende et bedre kendskab til sig selv. Hvorfor hun kan have svært ved at koncentrere sig, holde fokus i en samtale og færdiggøre projekter.
Der kom en forklaring på hvorfor mange ting har været en udfordring for hende, men nødvendigvis ikke for hendes omgangskreds. I dag oplever hun en bedre forståelse for, hvordan hendes hjerner fungerer.
“Skammen er blevet taget væk”, fortæller Freja Jørgensen.